Massage

Massage kan alle nyde, I Skandinavien kalder vi det wellness, i Østen er det noget der hører til dagligdagen, og pleje af krop og sjæl - sådan som vi plejer og forebygger vores tænder eksempelvis....

Du vil føle dig som et nyt menneske efter massage. Ved massage stryger, ælter, gnider, banker og vibrerer man huden, musklerne, senerne, ledbåndene og bindevævet. 

Man masserer både kroppens overflade og dybere muskler. Massagen sætter også gang i blod- og lymfekredsløb, som tilfører ilt og næring og fjerner affaldsstoffer.
 

Alle behandlinger rundes af med økologisk the, frugt, nødder og chokolade...

 

Klassisk massage, 55 min. 595.-  / 85 min. 850.-

Massagen tilpasses, som man ønsker den.

 

Mummy to be massage, 55 min. 595.-

Massage til gravide er en behagelig massage med særlig fokus på de steder hvor kroppen belastes under graviditeten - Massage under graviditeten kan gøre kroppen smidigere og dermed lette fødslen. Du kan også forebygge og minimere en del graviditetsgener som ømme led og muskler, træthed i skuldre og ryg, søvn- og fordøjelsesbesvær, vand i kroppen, angst og uro, kramper og uro i læg-, mave- og lårmuskler.

Her har du muligheden for at ligge på maven, mens du får behandling.

Briksen er specielt designet til gravide, så der er plads til både mave og barm. Barmen kan ligge afslappet i hullerne, så man kan slappe bedre af i skuldrene og man ligger ikke og bliver trykket i brystkassen.

 

Hot Stone massage, 75 min. 845.-

Stenmassage er en oprindelig traditionel massageteknik der stammer fra indianerne og er flere tusind år gammel.

Du bliver masseret med opvarmede vulkanske lavasten og aromatiske olier. De opvarmede sten lægges også forskellige steder på din krop og vil løsne op for dine spændinger. Massagen er meget blid og utrolig behagelig.

Den dybe afspænding er ideel til modvirkning af de negative virkninger af langvarig fysisk eller psykisk stress, godt for dårligt blodomløb og den muliggør - med varmen - en meget dyb og smertefri massage på særlige områder med spændinger og skader. 

 

Klassisk ryg- og skulder massage, 30 min. 375.-

En komplet og dybdegående massage på skuldre og ryg. Velegnet til spændinger i skuldre, lænd og nakke.

 

Kropsmassage, primært bagsiden, 30 min. 375.-

En massage fra top til tå med primær fokus på bagsiden, der sluttes af med en let ansigtsmassage og hovedbundsmassage. 

 

Luksus ansigts- og hovedbundsmassage, 30 min. 375.-

En god ansigtsmassage kan gøre underværker og bliver ikke uden grund kaldt for ansigtsløftning uden kniv. Regelmæssig ansigtsmassage modvirker for tidlige rynker, mindsker spændingsfurer fremkaldt af stress og hjælper på længere sigt huden til at bevare sin smidighed og elasticitet og dermed sit ungdommelige udseende.

Ansigtet er den kropsdel, hvor vi spænder allermest, både i forbindelse med ansigtsmimik, men især også når vi er stressede. Derfor er ansigtsmassage en dejlig og effektiv behandling til forebyggelse af ældningstegn.

Vi starter behandlingen med rens, varmekompres og peeling, og afsluttes med let make-up. En dejlig og afstressende behandling.... 

 

Østens urtebold massage, 55 min. 795.-

Thai Luk Kop - "Urtebolds massage", er en ældgammel traditionel thailandsk massageteknik. Selve massage-bolden er lavet af bomuld hvor man har lagt over 20 forskellige urter i.
 
Urterne er sammensat, så de har en afslappende effekt på kroppen. Urterne bliver opvarmet med 100 graders varm damp, varmen fra boldene gør at hudens porer åbner sig og kraften fra urterne trænger ind.
 
Urterne med massagen, forøger blodcirkulationen, lindrer muskelømhed og spændinger, dufter skønt, samt har en opstrammende virkning på huden, og huden vil få fornyet glød. En virkelig afslappende behandling.  

 

Back & Feet, 55 min. 645.-

Én af Østens spafilosofier er, at har man trætte fødder forplanter det sig hele vejen op igennem kroppen og systemet.

Så derfor starter vi denne behandling med at du får et skønt fodbad, med bl.a. citrongræs, grøn the og havsalt, som renser og opfrisker fødderne. Fodbadet bliver efterfulgt af fodmassage, fodpeeling og en god og nærende fodcreme.

Derefter får du - på en opvarmet briks pakket ind i lune tæpper, en massage primært på bagsiden af kroppen, og der afsluttes med en skøn hovedbundsmassage. Hele kroppen føles afslappet og let efter denne behandling.

 

Fodmassage m. fodbad og peeling, 35 min. 395.-

Behandlingen starter med et skønt urtefodbad, efterfulgt af peeling af fødderne. Derefter ligger man på maven på briksen, og man får en dybdegående massage af fødder og underben, afsluttende med hovedbundsmassage. 

  

Klassisk fodbeh. inkl. 30 min kropsmassage, 95 min. 825.-

Vi starter denne luksus kombi behandling med en klassisk fodbehandling med et afslappende urtefodbad, som bliver efterfulgt af en skøn massage af fødderne, der sammen med urterne i fodpeelingen fjerner de døde hudceller, renser og blødgører.

Derefter vil du blive lagt på briksen, så du ligger behageligt og afslappet under resten af behandlingen. Der ligges varme omslag. Dernæst klippes neglene, slibes og rettes til, hård hud fjernes og der afsluttes med skøn massage og en plejende fodcreme, du vil efter denne behandling opnå lette, sunde og smukke fødder.

Som afslutning gives der 30 min. kropsmassage med primær fokus på bagsiden, og massagen afsluttes med hovedbundsmassage og let ansigtsmassage.

Gammel lak bedes venligst fjernet hjemmefra. 

 

Dybderens af ryg inkl. massage, 55 min. 645.-

Har du urenheder på ryggen? Det kan være svært, selv at gøre noget ved det...

Få fjernet dine urenheder på ryggen, ved at vælge en afslappende og rensende rygbehandling, hvor der afsluttes med 15 min. massage.

Vi starter med dobbelt afrensning af ryggen, derefter ligges varmekompres, hvorefter du får en peeling for at fjerne de døde hudceller og rense mere i dybden. Derefter fjernes urenhederne, og der ligges en fugtgivende, beroligende og rensende maske på. Som afslutning gives en behagelig og afslappende massage.

 

BOOK TID ONLINE

Book en tid til massage eller anden forkælelse i vores online booking.

Find en tid